Etablering af nye elevatorer på Sorø station er nu gået i gang. Gimsing & Madsen A/S har for Banedanmark lavet projektet og fører nu tilsyn med etablering af elevatorskakte og -tårne, med tilhørende tilslutninger til tunneler og perroner.
Den ene elevator etableres i selve stationsbygningen, som er en fredet bygning. Her skal laves skakt ned til niveau for gangtunnel under perroner. Arbejdet med etablering af skakt foregår ved udgravning i gravekasse som samles på stedet og forhøjes løbende under udgravning. Det meste af arbejdet er håndkraft, pga. dels meget trange pladsforhold, dels pga. den fredede bygning, hvor man ikke (heller ikke midlertidigt) kan lave bedre adgangsforhold.
Den anden elevator etableres på ø-perron mellem to spor og laves mere traditionelt, ved at der fjernes et af to trappeløb til tunnel, hvor elevator placeres i stedet.
Arbejdet forventes afsluttet oktober/november 2010


